24 vs 25

Som alle ved er der 24 timer i et døgn det tager 24 afsnit førend Kiefer Sutherland havde fanget/skudt/tævet skurken. Derfor synes det også naturligt at julemåneden kulminerer den 24. Men…sådan er det jo ikke alle vegne, og i virkeligheden begynder julen jo først den 24. om aftenen, for at strække sig til, lidt afhængig af hvilken land, den 6., 8. eller 12. januar. Læs eks. Johan Krohns Peters Jul, her står det jo

Se, nu er da Julen strax forbi;
det er Helligtrekongers Aften.

Og helligtrekongersdag er den 6. januar, Helligtrekongers aften er aftenen forinden. Så julen er altså ikke fra 1. december til den 24., men fra den 25. til 5. januar, nu er de fleste af jo os jo begyndt på arbejde inden den 6. så med hverdangens komme slutter julen jo ofte for de fleste af os.

Jeg har altid synes at når julen sluttede med den 24. plus/minus et par julefrokostdage, så var det ikke helt godt. Og efter at haft børn i et par år, synes jeg mindre og mindre om det med at pakke gaver op den 24. om aftenen. For det første så bliver måltidet altid lidt noget der for de mindste bare skal overstås. Og selvom man starter nogenlunde fornuftigt så ender det med måltid, juletræ dans og sang, at det med gaverne først påbegyndes tidligst omkring kl. 20. Når man så skal have pakket op, så ender børnene med at være så udmattede, at de praktisk talt ikke kan nå at lege med det. Vælger man i stedet den Angelsaksiske tradition og først får gaverne den 25. om morgenen, så vil det betyde at der var tid til at nyde maden aftenen forinden, og nyde gaverne den næste morgen. Man får nok ikke nogen børn til at stemme for at skubbe gavetiden til næste morgen, men jeg overvejer det kraftigt til næste år.