Netbutik søges

En af de mere fabelagtige ting der er sket de sidste på år er udbredelsen af netbutikker, det giver mig og mange andre muligheden for at shoppe fra sofaen. Og når man nu ikke bryder sig så meget om de mange andre mennesker der befolker butikker både generelt, men i særdeleshed her i juletiden, så nyder jeg selvfølgelig at med nogle få klik at finde netop det jeg vil have. Nogen gange må jeg forbi en butik, men jeg kan til gengæld lave forarbejdet hjemme. Modsat hvad de fleste butikker hævder, så er det nemlig omvendt for mig, jeg researcher derhjemme, og ender så fra tid til anden at købe i en butik. Mest af alt fordi at det er meget nemmere hvis jeg må returnere varen, men når jeg tror jeg har styr på det, så bliver det da også købt på nettet. Så jeg glæder mig meget over denne udvikling, man finder varer man altid havde ønsket sig, men aldrig i sin vildeste fantasi ville vide, hvilken butik hvor man kunne finde det. Eks. denne lille dims jeg fandt på bluelounge.com.

Jeg vil ikke sige den har ændret mit liv, men smart er det.

Men…fluen i suppen er, hvis man søger på google i dag, så er de første 10+ sider af resultater kommercielle sider. Det gør det nemt at finde en netbutik, men noget mere vanskeligt at finde alm. bruger indhold, der altid for mig har været det mest fantastiske ved nettet. For selvom netbutikker, netaviser etc. og facebook har ændret vores liv, så er de for mig ikke det mest interessante ved internettet. Det bedste har altid været at jeg her fik adgang til mennesker af alle mulige afskygninger, og kunne se og læse om deres liv. Ikke i de boullionterninger som man får gennem facebook, men også lange udredninger om alt fra dampskibe til hjernekirurgi, hvor man kan finde et godt grin. Heldigvis er der jo portaler hvor man kommer der ud alligevel, så ingen grund til at rejse sig…endnu.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *